Ecoadvise Blog

Ecoadvise Blog

Natur og miljø i Grønland

Denne blog er i februar 2008 oprettet for at bringe nyheder og links om natur og miljø i Grønland.

Endelig, og ikke mindst, er bloggen åben for diskussion og kommentarer om disse emner.

Læs andre nyheder og baggrundsinfo om fangst og fredning af havpattedyr og fugle i Grønland her (på engelsk).

Indlæg vil blive slettet/redigeret, såfrem de ikke opfylder krav til saglighed, indhold og almen interesse.

Fangernes fremtid

Hvalfangst i GrønlandOprettet af Thor Hjarsen ons, februar 20, 2008 22:08

Lige nu pågår der et fangerseminar i Nuuk.

Emnerne er ifølge presserapporterne mange, men frem for alt handler det tilsyneladende om at fastholde fangerne i deres såkaldte erhverv.

Landsstyrets mand, Finn Karlsen, formastede sig til at antyde, at 700 fangere kunne bruges i minerne.

I Grønland er et af problemerne bl.a. arbejdsmarkedets manglende flexibilitet. Men det er en en situation, som fastholdes af politikerne, ved bl.a. at yde støtte til at folk kan gå på jagt, når vejret tillader det.

Finn Karlsens udtalelse medførte skarpe protester fra fangerne (se her).

Forholdene er naturligvis ikke meget forkellige fra Danmark, hvor landmændene indkasserer 11 mia. skattekroner kr årligt for overhovedet at gå på arbejde.

Som Danmark trænger Grønland også til nogle strukturændringer indenfor "natur-erhvervene". I Danmark er problemet hovedsageligt miljømæssige (fx svinegyllen), men i Grønland betyder støtten, at op mod 2.500 store, stærke mænd ikke behøver at finde sig et af de mange ledige jobs. Bl.a derfor er det stadig nødvendigt at importere arbejdskraft udefra.

Når minedriften kommer igang, skal der besættes hundredevis af stillinger. Det bliver med den nuværende erhvervsstruktur, naturligvis også med udenlandsk arbejdskraft.

Visionerne i Grønland går stadig på øget økonomisk støtte til fangerne, en illusorisk fangerskole og drømme om større kvoter på ikke eksisterende dyrebestande. I stedet bør opgøret tages. Fangerseminaret kunne også være brugt til at indse at de gode tider er ved at rinde ud. Man kunnehave brugt tiden på at finde den mindst smertefulde måde at omstille sig til de nye tider.

Hjemmestyrets ledende embedsmænd og grønlandske politikere taler i stedet fangerne og ICC efter munden. Og man fastholder derfor fangerne i en situation med svigtende fangst (pga overfangst og klimaændringer), dårlig økonomi (i gennemsnit 50.000 kr/år) og social armod (det er i bygderne de sociale problemer for alvor huserer).

Det er tid til at tage et opgør og skære i antallet af fangere - ligesom det skete i den europæiske fiskeriflåde for mange år siden.

At tale om, at fangerne er de eneste rigtige kulturbærere, der er tilbage i Grønland, er kun et udtryk for en arrogance, der cementere billedet af fangerne som kustoder i et frilandsmuseum. Og det kan hverken fangerne eller vi være tjent med.

(Læs også Sermitsiaqs leder her).

  • Kommentarer(0)//blog.ecoadvise.dk/#post2

Grønlandshvaler eller ej?

Hvalfangst i GrønlandOprettet af Thor Hjarsen tir, februar 12, 2008 13:59

Søndag den 17. februar bringer Politiken en artikel om Grønlands bestræbelser på at få en hvalfangstkvote på de sjældne Grønlandshvaler.

Den grønlandske hvalfangst har i dag intet med oprindelig hvalfangst at gøre. Metoderne er riffelfangst, hvor hvaler på op til 12 meters længde forfølges fra joller og skydes indtil de forbløder og drukner, eller man anvender harpunkanoner i lighed med hvalfangsten i Norge og Japan.

Harpunkanonerne kendte man ikke til i Grønland før Danmark sendte skibet M/S Sonja op kort før 2. verdenskrig. M/S Sonja og efterfølgeren M/S Sonja II sejlede i flere år op og ned langs Grønlands kyster, skød hvaler og slæbte dem ind til kysten. Her var der tale om ren kødforsyning. I dag er Grønland velforsynet med fødevarer.

Grønlands påståede behov for hvalkød på flere hundrede tons årligt, stammer fra beregninger fra starten af 1990'erne. I dag er der sket meget og importen af fx svinekød og hundefoder er langt højere end den gang. Måske ikke ønskværdigt, men en realitet. De grønlandske forbrugere vælger at op mod 90% af det kød de spiser, er importeret.

Mere bemærkelsesværdigt er det, at fangsten nærmest er halveret fra 1995 til 2003 jf RUC-forskeren Rasmus Ole Rasmussen. Antallet af erhvervsfangere er desuden faldet fra mere end 6.000 til blot ca. 2.500 mand. Heraf betragtes kun de ca. 1.000 som aktive fangere af fangerorganisationen, KNAPK.

Fangstens betydning i det moderne Grønland er efterhånden minimal.

Tallene nævnt ovenfor stammer fra en analyse, der blev gennemført for hjemmestyret i 2005. Den viste også, at hver eneste grønlænder fra spæd til olding hver dag på papiret skal spise sig igennem 270 gram fisk, fugl og hvalkød. Dertil kommer ca. 220 gram importeret kyllinge, svine- og oksekød - hver dag! (læs mere her).

Der er altså ca. 1/2 kilo kød og fisk til rådighed pr. grønlænder pr. dag. Alligevel kæmper Grønland og Danmark for større hvalkvoter i IWC.

Hvalkød og -spæk er i dagens Grønland et dyrt luksusprodukt, som nærmest kun spises til fester og kaffemik. Med priser på 100-130 kr/kg for hvalkød er det de færreste almindelige grønlandske forbrugere, der har råd.

Hvalfangst løser ikke Grønlands mange problemer.

Thor Hjarsen

  • Kommentarer(5)//blog.ecoadvise.dk/#post1