Ecoadvise Blog

Ecoadvise Blog

Natur og miljø i Grønland

Denne blog er i februar 2008 oprettet for at bringe nyheder og links om natur og miljø i Grønland.

Endelig, og ikke mindst, er bloggen åben for diskussion og kommentarer om disse emner.

Læs andre nyheder og baggrundsinfo om fangst og fredning af havpattedyr og fugle i Grønland her (på engelsk).

Indlæg vil blive slettet/redigeret, såfrem de ikke opfylder krav til saglighed, indhold og almen interesse.

Hvor er effekten af 80'ernes antisælskindskampagne?

Sælfangst i GrønlandOprettet af Thor Hjarsen søn, juni 22, 2008 14:22

Blog Image

(Kilde: Grønlands Statistik).

Det forlyder jævnligt i Grønland, at babysælkampagnerne i 1980'erne ødelagde den grønlandske sælskindseksport. Men passer det? Kigger man på tallene, kan det med ligeså god ret hævdes, at babysælkampagnerne hjalp de grønlandske sælfangere!

Man fik nemlig adgang til lukrative tilskudsordninger, der med årene blot er blevet større og større. Og eksporten? Ja, den steg også har i dag aldrig har været højere. Siden starten af 1990'erne har den ligget stabilt på omkring 50.000 sælskind årligt.

Fakta er, at indhandlingen af sælskind var uændret i alle år i 1980'erne. Efterfølgende voksede den endda til det dobbelte (se figuren ovenfor). Samtidig brugte hjemmestyret stadig flere og flere penge på at støtte sælfangerne og drive Great Greenland; den hjemmestyre-ejede garveri.

Alt tyder endda på, at det høje indhandlingsniveau bliver reguleret af størrelsen af det offentlige tilskud, og ikke af eksporten af sælskind fra Grønland til omverden, da den synes at være nogenlunde stabil på 40-60.000 skind/år. Uanset indhandlingen.

Great Greenland, som garver og markedsfører vores sælskind, ville derimod fordampe fra jordens overflade, samme dag som driftstilskuddet på 7,5 millioner kr stoppede.

Indhandlingstilskuddet pr. sælskind var i 1981 på 140 kr og toppede i 2001 med 364 kr pr. skind. I visse år var tilskuddet samlet på mere end 30 mio. kr.

I 2007 bidrog grønlandske skatteydere med 19 mio til sælskindsindhandlingen, ud over driftstilskuddet til lønninger og bygninger i Great Greenland. Dét år betalte skatteyderne 357 kr for hvert af de 70.000 sælskind Great Greenland fik mellem hænderne. Det samlede offentlige tilskud per eksporteret skind er endnu højere. Hvert enkelt sælskind, der sendes ud af Grønland, har bundet 500 skattekroner i halen.

Men alligevel hutler de grønlandske erhvervsfangere sig igennem hverdagen med en årlig indtægt på 70-80.000 kr om året. Hvorfor mon?

En RUC-undersøgelse af fangernes socioøkonomiske forhold viser nemlig overraskende, at 3 ud af 4 sælskind indhandles af fritidsfangere og ikke af de trængende erhvervsfangere. De grønlandske erhvervsfangere ligger derfor i direkte konkurrence med håndværkere, embedsmænd, skolelærere og taxichauffører, som allerede tjener en god løn.

Man kan undre sig over, hvorfor KNAPK og ICC ikke protesterer over dette forhold. Hvorfor bakker man ikke op, når de 20-25 erhvervsfangere i Ittoqortoomiit siger, de kan indhandle 4.000 skind om året (Sermitsiaq Erhverv, uge 17/2007)? Det de østgrønlandske fangere mangler, er simple indhandlingsfaciliteter og et indhandlingstilskud. I stedet havner millioner af kr i lommerne på folk, der skyder sæler for sjov.

RUC's undersøgelse af indhandlingen viste også, at sælskind i erhvervsfangerens samlede økonomiske regnskab, er ubetydelige. Sælskind udgør højest 7-8% af fangernes indhandling. Deres hovedindkomst stammer fra rejer, krabber og fisk, med mere end 90% af indkomsten (se figur herunder). Netop rejer, krabber og fisk indhandles og eksporteres fra Grønland stort set uden offentlige tilskud.

Blog Image

(Årlig indhandling, 1992-2002 - lyserød: skaldyr, blå: fisk, lyseblå: sæl. Lodret akse: DKK. Kilde: Rasmus Ole Rasmussen's rapport til Grønlands Hjemmestyre om fangererhvervets økonomi, 2005 - link herunder).

Statistikkerne viser dermed, at det ihvertfald ikke er erhversfangernes økonomi, som bliver påvirket af EU's varslede importforbud. Hverken faldende eller øget indhandling eller eksport af sælskind fra Grønland har nogen signifikant betydning for de i forvejen fattige fangerfamiliers samlede indkomst. Hvorfor? Fordi sæler udgør en så lille del af deres indkomstgrundlag.

Tilgengæld har sælerne stor betydning for fangernes subsistens-økonomi i de tilfælde, hvor kødet anvendes i husholdning eller som foder til slædehunde. Dette må ikke undervurderes. Denne anvendelse er netop uafhængig af eksporten og dermed forbrugernes eventuelle misforståede boykot efter et EU-forbud.

Problematisk er det så, at op mod 100.000 sælskind hvert år "forsvinder" op i den blå luft, og tusindvis af sæler i Sydgrønland dumpes i havet fordi ingen gider æde kødet. Der kasseres enorme mængder af sælskind og sælkød i Grønland for at skaffe 50.000 sælskind i eksportkvalitet.

Den ovennævnte undersøgelse blev gennemført på det grønlandske hjemmestyres foranledning af RUC-forskeren Rasmus Ole Rasmussen. Rapporten kan downloades som PDF fra hjemmestyrets hjemmeside her ("Analyse af fangererhvervet..." under "Fangst". Fig. 7.1, samt de tilhørende bemærkninger i rapporten viser, at fritidsfangerne høster 3/4 af hjemmestyrets indhandlingstilskud til sælskind).

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.